CBCT Scanner

Tandbehandling af kaniner

Dyrlægehuset Kolding tilbyder professionel undersøgelse og behandling  af din kanins tænder. Vi råder både over avanceret tandrøntgen og en CBCT scanner, der kan hjælpe med at stille en hurtig diagnose.

Tandbehandling

Helt ulig f.eks. hunde og katte holder kaniners tænder aldrig op med at vokse. Derfor er kaniner udsatte for problemer i munden, der skyldes forvoksede eller skæve tænder.

Problemerne kan vise sig som nedsat spiselyst, anderledes spisemønster, måske er der tåreflåd eller flåd fra næsen. Der kan også komme sår i kinden eller en tandbyld. Forvoksede tænder kan også medføre øjenproblemer.

Er din kanins tænder blevet for lange og måske har vokset sig skævt, er der behov for en tandundersøgelse- og slibning.

CBCT-scanning

Når det handler om kaniner, er CBCT-scanning særlig nyttig pga. kaninernes helt unikke anatomi. Problemer med tænder og mundhule kan vise sig på mange forskellige måder. En grundig undersøgelse af tænder og mundhule i narkose suppleret med røntgen eller en CBCT-scanning, kan vise omfanget, og dermed kan vi lægge en plan for bedste behandling.

En CBCT-scanning af din kanins tænder og kranie kan med meget detaljerede 3D billeder, afsløre adskillige problemer:

  • Tandbylder
  • Tandspidser
  • Forvoksede tænder
  • Fremmedlegemer
  • Påvirkning af tårekanaler

Kontakt os i dag

Er du bekymret for om din kanin har et problem med sine tænder så kontakt os endelig.
Vi er altid klar med råd og vejledning om din kanins tænder.

kontakt os