Tænder i 3D med CBCT
CBCT – hvad-for-noget?
Vi har fået nyt udstyr: En CBCT scanner. Og det er altså ikke fordi, vi er udstyrsfreaks! Men fordi billeddiagnostik på kanintænder og -kranier på almindeligt tandrøntgen ikke altid er nok.
Denne nye teknologi gør det muligt at tage 720 røntgenbilleder af din kanins kranie og tænder på 27 sekunder! Alle disse billeder samles i software, som gør det muligt at se kranie og tænder i en 3D model, men endnu vigtigere er, at vi nu går i detaljer med tænder og knoglestrukturer ”lag for lag”. Vi har altså en meget bedre mulighed for at stille den rigtig diagnose og opdage sygdomme i de tidlige stadier. Af samme årsag tager vi fremover ikke almindeligt gammeldags tandrøntgen af jeres kaniner, men anvender CBCT i stedet.
CBCT scanneren anvendes dermed som et led i din kanins tandundersøgelse og foregår i bedøvelse. Skulle der være behov for tandslib eller anden tandoperation, vil det i langt de fleste tilfælde udføres i den samme bedøvelse.
CBCT scanner i aktion
Herunder kan I se et eksempel på fund på CBCT-undersøgelsen. Den pågældende kanin havde ingen tegn på tandproblemer ud over en meget lille skævhed på fortændernes tyggeflade opdaget til det halvårlige sundhedseftersyn. Appetit, afføring og humør var helt normalt hjemme, så kaninens ejer havde ingen mistanke, men undersøgelsen viste til stor overraskelse desværre slemme problemer med tandbylder.
Vi bruger primært CBCT scanneren til at undersøge forskellige tandproblemer. Med denne teknologi kan vi lave detaljerede tredimensionale billeder af tænder, knogler, hvilket gør det muligt for os at identificere problemer, der måske ikke er synlige i en traditionel røntgenundersøgelse. Dette kan omfatte alt fra dybe huller, rodbetændelse og knogletab.
Men vores brug af CBCT scanneren strækker sig ud over tandpleje. Vi har også stor gavn af denne avancerede teknologi til at undersøge sygdomme i mellemøret, kæbeled og næsehule.
Og hey – den er ikke kun til kaniner, men anvendes også – ud over hund og kat – i stor stil til marsvin, chinchilla og andre små kæledyr.
Kontakt Dyrlægehuset Kolding i dag
Vi står altid klar til at tage hjertevarmt imod dig og dit kæledyr i trygge og rolige omgivelser på vores dyreklinik.
Kontakt os