Vaccination af kanin
Dyrlægehuset Kolding tilbyder vaccination af kanin. Vi sørger for, at din kanin er godt dækket ind mod smitsomme sygdomme.
Vaccination mod myxomatose og RHD
Hos Dyrlægehuset Kolding vaccinerer vi mod tre livstruende sygdomme:
Myxomatose (kaninpest) og Rabbit Haemorrhagic Disease (RHD). RHD kaldes også VHD og findes i to former: RHD1 og RHD2 (VHD2). Denne vaccination kræver én vaccine, som grundvaccination, og din kanin kan vaccineres fra den runder en alder af fem uger. Immuniteten indtræder efter tre uger og varer i et år for alle tre sygdomme.
I dagene efter vaccinationen kan der opstå en forbigående temperaturstigning til lidt over 40 °C. Denne lette temperaturstigning ophører spontant uden behandling i løbet af nogle dage.
Der kan også komme en hævelse på injektionsstedet. Det gør ikke ondt, og forsvinder i løbet af 2-3 uger.
Hvad er RHD?
RHD (Rabbit Haemorrhagic Disease), også kaldet VHD, er en virussygdom, der er meget smitsom. Den smitter både ved kontakt mellem kaniner, men desværre også indirekte ved kontakt med ting og tøj, der har været i kontakt med smittede dyr, samt med myg og fluer.
Hvad er Myxomatose?
Myxomatose, også kaldt kaninpest, er en virussygdom, der smitter fra kanin til kanin og fra myg og lopper til kanin. Sygdommen giver indledende hævelser i hovedet og ved kønsdelene samt øjenbetændelse, appetitløshed, feber og uoplagthed. Senere kommer de sekundære infektioner med dødelig udgang. Døden indtræder typisk i løbet af to uger. Der findes ingen behandling mod sygdommen. Sygdommen kan forebygges med årlig vaccination.
Se prisen for vaccination af kaninVaccination mod RHD2 (=VHD2)
Der findes stadig en vaccine, der udelukkende beskytter mod RHD2. Denne vaccination kræver én vaccine som grundvaccination, og din kanin kan vaccineres fra den runder en alder af blot 30 dage. Immuniteten indtræder efter en uge og varer i et år.
Vi benytter ikke denne vaccine mere, men anbefaler kombi-vaccinen ovenfor.
Vaccination ved sundhedseftersyn
Vi anbefaler to årlige sundhedseftersyn af din kanin – den ene af gangene kombineret med vaccination
Husk, at din kanin kan tilmeldes Carepakken®
Læs mere om Carepakken®Kontakt os i dag
Skal din kanin vaccineres? Vi står altid klar til at rådgive dig om den bedst mulige beskyttelse af din kanin.
Kontakt os